Nu har jeg i lang tid ævlet om at jeg skal fortælle jer noget... hmm, vigtigt- for mig that is...
Problemet var bare hvor relevant det er for jer... Og hvor personligt det her bloggejl skal være...
Jeg har altså gået som katten om den varme grød i noget tid nu og derfor har jeg slet ikke fået lagt nye indlæg ind... Og det er i hvert fald ikke godt for nogen, bilder jeg mig ind!;D
Men altså... Here it comes, hul på bylden und so weiter...
Som nogen af jer måske læste i et efterhånden gammelt indlæg hos Deppe så har jeg mistet min mor. I februar 2007 døde hun meget pludseligt. Det skete 11 dage efter min 20 års fødselsdag og fire dage efter min bedste veninde og jeg var taget afsted på en 4 måneder lang backpackerrejse. Forud for rejsen havde jeg mange mareridt om dødsfald i min venindes og min egen familie og faktisk en ret dårlig fornemmelse for hele turen, men det slår man ud af hovedet
Det er umenneskeligt og ubærligt at miste sin mor, måske sidder der nogen af jer derude og har oplevet det... I så fald mange tanker til jer...
At sidde i fucking forpulede Singapore og blive ringet op af ens grædende far og høre ens lillesøster og lillebror græde i baggrunden og bede mig komme hjem, var forfærdeligt for mig...
Det gør stadig ondt at snakke om det, sorgen og alle følelserne fra de "skæbnesvangre" dage vælder stadig op i mig! Men takket være mange, lange psykologtimer og gode veninder og venner, dejlig kæreste og en familie som pludselig betyder ALT! så kommer man videre... sådan da...
For det kan ikke undgåes at der kommer små skår i én og at man har lidt svært ved at finde hoved og hale i det hele og ikke mindst en selv. At man så er 20, næsten ny student og i det hele taget først lige begyndt at tage små skridt ud i "det rigtige voksenliv" var og er rigtigt svært for mig...
Et halvt år efter flyttede jeg sammen med min kæreste gennem 9 måneder i Århus og startede på Århus universitet på mit drømmestudie gennem mange år- Nordisk sprog og litteratur!
Måske kunne man have forudset det, i hvert fald står det klart for mig nu at jeg ikke var klar til hverken at flytte eller læse... Efter første semester droppede jeg ud- én ting min mors død har lært mig er i hvert fald at man ikke ved om morgendagen kommer og så er det sgu ærgerligt ikke at have haft hjertet med hele vejen... Det sidste år har jeg sådan set bare hoppet rundt mellem Århus/kæresten og Mors/familien og arbejdet- butik/kiosk/børnehave/restaurant... Whatever!
Men nu kan jeg mærke at jeg er på vej op ad min stejle bakke, som jeg kalder det! For godt og vel to måneder siden tog jeg hjem til min far for at arbejde (har stadig både kæreste og adresse i Århus).
Min pappa har nemlig en stor minkfarm (indsæt selv passende udråb her). Og netop nu "høster" vi (laaame udtryk) dvs. pelser og det kan man tjene ret gode gysere på btw!! Desuden er det pisse hyggeligt for de folk vi har til at hjælpe har været her i en menneskealder, cirka siden jeg blev født, og min far og jeg bonder rigtigt! Dejligt... Har fået om man vil sige, lidt ro i sjælen og fundet ud af at de andre faktisk godt kan klare sig uden mig til hverdag...
Måske bliver de små skår i mit hjerte aldrig helt samlet... I hvert fald tager det tid og det er meget vigtigt man giver sig selv tiden til det!
Så tøser... Jeg er på Mors... Min dag starter kl. 5 ved at jeg hopper i det grimmeste gamle aflagte kluns så det er derfor i ikke ser nogen outfitflashes!
Rigtig dejlig søndag til jer alle derude!!
tirsdag den 25. november 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar