Strømpebukser (ordet oser af børnehavepiger med lyserøde/pink/røde-you name it udgaver) er uundværlige her i vintermåneden og for mig også næsten resten af året, har aldrig været helt fan af mine ben... Denne helt helt tynde sorte udgave tilsat silkekjole og yndlingsblazer fra Nina Ricci, som jeg i øvrigt synes har lavet en af de mest brugbare kollektioner for f/w 08, er toplækker til årets mange julefrokoster.
Er jeg egentlig den eneste som er ved at outfitpanikke over dem?
Når man som jeg er flyttet fra lille bitte Mors til "åh så storbyagtige" Århus skal man jo komme hjem til eksempelvis gymnasiejulefrokost og sparke fashionrøv på alle ens veninder (som ligeledes er bosat i én af landets fire største byer)... Man vil jo gerne komme og ligne en der har totalt tjek på det hele (which I don´t have); buzzword er her overskud!
Og hvorfor egentlig?? Hvad er der med de der get-together-vi-har-ikke-set-hinanden-længe ting? Er det målestokken for ens ve og vel? Eller overdriver jeg det hele??
Har i det på samme måde?
Kommer lige i tanke om en pige fra mit gamle gymnasium, der sidste år havde givet den max gas...
Picture this: Afbleget hår med kæmpe rødt sløjfepandebånd, sølvglimmerstøvletter, skinnylegs og top med pailletter... Hver især fine ting men sat sammen, lignede hun simpelthen noget der havde rullet sig i juletræet!
Ingen grund til panik... Selvom jeg måske ikke har set nogen af tøserne i lang tid, kender de mig jo stadig. Og alverdens flitterstads og nyindkøbte festkjoler kan være meget godt, men i virkeligheden handler det jo bare om at udstråle selvtillid og holde fast i min personlige stil... Og sørge for at nyde aftenen og ikke hele tiden skulle tjekke om man nu er kamplex (det skulle man jo gerne være anyhow!)
Alligevel ville det jo ikke skade med et par wardrobeupdates inden da!;D
