onsdag den 24. september 2008

Sweet dreams

I nat vil jeg lægge mig under den varme dyne og putte mig for nu er efteråret for alvor ved at sætte ind... Sådan lyder det i hvert fald uden for mit vindue, hvor blæsten suser og man lige pludselig føler sig meget lille!

På sådanne nætter er det godt at have noget rigtig dejligt at drømme om og i mit tilfælde er det:


Denne skønne strikcardi fra Malene Birger





Og denne eksklusive men dog brugbare cocktailkjole fra Ole Yde (ok, indrømmet, jeg vælter mig ikke rundt i invitationer hvor det er legalt at troppe op i cocktailkjole)





Og den sidste: den alt for skønne Carrot Butter Cleanser som min hud er afhængig af og som jeg skal hente ny forsyning af i morgen hos min veninde heilpraktikeren...





SOV GODT ALLE SAMMEN!

tirsdag den 23. september 2008

Trendsales LIVE




Her i weekenden rammer Trendsales Live igen Århus, denne gang i DGI-huset og jeg glæder mig...
Håber at kunne finde et par fine sorte ballerinaer, noget strik (Sui Nui har en bod og jeg kunne virkelig godt tænke mig at finde en strikting fra Iben Høj)og så må der jo være en masse andet der kan friste!
Var til det sidste gang med kæmpe hangover så denne gang skal jeg være fit for fight! Min søster kommer herned og så skal vi ellers ud og gøre os nogle guldfund...

Fandt et par super fine lange øreringe og et par chunky platformsandaler fra Zara sidst og de er stadig et par af mine wardrobedarlings...

Her ses øreringene(de lange krystalagtige):



Jeg skal nok lade jer vide om jeg kommer hjem med nogle gode kup!
Skal rocker tidligt op i morgen så det er godnat herfra...
Sov godt!

From the bottom of my heart

En indrømmelse... Jeg har et svagt punkt for Julie Fagerholt og hendes design for Heartmade! Synes det er lækker lækker lækker kvalitet, skønne farver, feminine snit og ja- EVERYTHING! De sidste par sæsoner er det blevet lidt mere råt i kanterne men det synes jeg pynter... Mange danske designere har jo kultdyrket bohemelooket i evigheder og det er tiltrængt med nye tiltag!!
Selv hvis min pengepung var bugnende tyk er jeg dog ikke sikker på at jeg ville hoppe i et helt look fra Heartmade, selvom dets lookbook nu er stylet ret fint- tjek selv wwww.heartmade.dk

Har selv investeret i en hvid skjorte med læg og guldknapper fra i sommers og også denne skønne Kyliefrakke fra sidste efterår og den er udvalgt som vinterjakke endnu en sæson:



En anden Heartmadefan er vores helt egen kronprinsesse Mary (mere om min obsession med hende en anden gang!) Og når man ser hende i dette skønne skrud til sommerbryllup hos Marc Høm og Marie-Louise Flamand får man jo lyst til at ringe og bestille tid til et møde om min helt egen personlige drømmeaftenkjole. Suk....




Ved godt at der i kølvandet på den lille royale families visit i Australien var stor diskussion om hvorvidt den lille prinsesse Isabella skulle gå klædt i pels eller ej...




Jeg synes nu hun er rigtig fin i vesten og selvom jeg godt kan se at det er mange penge at skyde i børnetøj så er det jo altså en tendens mange forældre må kunne nikke genkendende til... Intet er for godt til den lille pusling!
Ikke dermed sagt at jeg går ind for det- jeg må indrømme at jeg synes det er lidt hul i hovedet, men omvendt så repræsentere de jo også Danmark eller gør de? De er jo for dulenda så små endnu... Pelsvest, Louis Vuitton og Bottega Venetasko i børnestørrelse- hvad synes i? Hører det til kongehuset eller vil vi gerne se dem i Triggerstøvler og flyverdragt fra Bilka?
Som i kan læse kan jeg ikke helt nå frem til min egen mening!;D

mandag den 22. september 2008

Fejlkøb part one




Købte disse yndige glimmerstiletter fra Pura Lopezsidste sommer og trods gentagne forsøg på at overbevise min fod om at den passer, har jeg kun haft dem på én sølle gang! 1100 lige ud af vinduet... Så nu ryger de sgu på Trendsales! Det vil både min økonomi og mine fødder være glade for!;D

Forsinket lørdagsønskesæt




SÅ LYKKEDES DET! Stor tak til Clamour for Glamour!
Sådan ville jeg ønske jeg så ud i lørdags...

Dansk ELLE



Så oprandt dagen... Dansk ELLE har ramt magasinhylderne og jeg har lige skimmet bladet! Ingen tvivl om at ambitionerne er høje og halleluja for det!! Men synes aldrig helt man kan dømme et blad på første nummer, måske grundideen...
Synes det virker som et meget fint miks af Eurowoman, Costume og Cover- skyndte mig at læse interviewet med allestedsnærværende Eva Kruse og de fine tilhørerende billeder. Hun virker som en kvinde med mod, hjerte og krudt i røven... Dejligt med gode kvindelige forbilleder!

Hvad er jeres dom?

lørdag den 20. september 2008

A cry for HELP

Så er den gal igen!
Havde lige lavet det fineste lørdagsshoppesæt på Polyvore og så kan jeg gudhjælpemig ikke finde ud af at udgive/få det på min blog...

To all you out there: Hjælp!

fredag den 19. september 2008

Gæt hvad jeg har i min makeuppung



Når jeg kigger i min samling af makeup, og en samling er det, kan man godt tænke "What the f...?" Lidt for mange penge brugt på at prøve et eller andet nyt vidunder af, så derfor er jeg bare endnu mere lykkelig når jeg finder en keeper blandt de mange produkter i de mange mærkers stande i Magasin, Matas eller Salling!

Her er et udvalg af mine skønhedsbasser fra min lækre flødefarvede Chloé makeuppung:

Som mange andre er jeg også dedikeret Mac fan. Blandt mine must's er deres Cream Colour Base i farven Shell - super fin til lige at lave et prik i øjenkrogen med spidsen af lillefingeren, på de dage hvor man som resultat af for lidt søvn, godt kan trænge til lidt ekstra liv. Også fin at bruge som highlighter i øvrigt! Desuden har jeg fra Mac deres Zoom Lash mascara og er egentlig tilfreds med den, men den mangler bare et eller andet... Synes dét at finde den perfekte mascara er en sand jungle, et sandt mareridt... Har prøvet så ufatteligt mange og enten klatter de, drysser, smatter ud... YOU NAME IT! Tager imod alle mascararåd derude fra... Hvilke fungere for jer og hvorfor? Hvilke krav stiller i?

En anden yndling er YSL Touche Eclat - you know why... Et lidt billigere alternativ jeg kan give min anbefaling er Max factors Mastertouch under-eye concealer! Min solpudder køber jeg fra Guerlain (Terracotta Light Blondes 01); markedets bedste hvis i spørger mig.

Jeg sværger til økologiske produkter, men synes det er en smule svært at finde makeup som kan erstatte "konventionel" makeup men kan dog anbefale Jane Iredale og The Organic Pharmacys serie Organic Glam. Sidstnævnte har lavet en en foundation (Luminous Antioxidant Foundation) som bare smelter i med huden. Jeg er ellers ikke vild med foundation, hælder mest til mineralpudder, men denne her er bare så let i konsistensen at man ikke lægger mærke til at man har den på! Fra Jane Iredale har jeg min elskede Cream Blush i farven Chemistry - giver skønne skønne kinder som havde man lige været en rask tur i skoven eller ved Vesterhavet!

Hvad gemmer din makeuppung på, beståede såvel som dumpede produkter??

70'er jeans


Her er det så... Mig i et af mine yndlingsoutfit lige nu: Mine højtaljede 18th Amendment-like jeans fra Vila og min kærestes ternede skjorte! Beklager den lidt shitty kvalitet med blitz i face...

Købte bukserne for 300 bobs, synes ikke jeg ville ofre en mindre formue for et par så sæsonprægede jeans, men efter at have levet i disse sommeren over er jeg kommet på andre tanker... Måske man skulle investere i endnu et højtalje- 70'er inspireret par ... Hvad siger i derude - holder det også til foråret? Og har i evt forslag til gode mærker?

torsdag den 18. september 2008

Lille update

Jeg har stormende travlt i denne uge eller det vil sige... Jeg lader som om, så slipper man får lige pludselig at tage sig selv i at tudbrøle foran en masse fremmede mennesker, som bare glor og glor, mens man venter på bussen fordi det (igen) går op for en at man aldrig mere skal se sin mor. Sådan har det været i halvandet år nu- does it ever get better?

Undskyld... ikke mere ævlebævle fra depri- Marie, det jeg egentlig ville sige er at der kommer en masse billeder i morgen forhåbentlig... Skal hjem til far og lillesøster på Mors og har booket computeren så jeg kan få opdateret min lille blog her med profilbillede og så videre.

Pas på hinanden derude!

torsdag den 11. september 2008

ME LIKY

Mine hits pt.:


Skovmandsskjorter Min kæreste har aller nådigst givet mig lov til at bruge hans grå/sort/hvide skjorte - I love it! Bruger den til mine 70'er style højtaljede kassebukser fra Vila sammen med sort bælte fra Noa Noa.
Kassebukser Jeg kan ikke få nok af mine føromtalte kassebukser. Bruger dem til alt (stort set)
Herreur Købte sidste december et guldur fra Pilgrim med hvid rem, som jeg dog skiftede ud med en brun krokopræget. Jeg kan godt lide kontrasten mellem en spinkel pigehånd og så et motherfucker ur. Har brugt uret meget sammen med min samling af armbånd - meget Caroline Flemming*-jetset-agtigt! (skal nok lige få lagt nogen billede ind og vende tilbage)
Guldhalskæder Elsker elsker elsker Givenchy dette efterår. Især synes jeg at ideen med en overflod af halskæder er cool - har dog lidt svært ved at overdynge mig med store halskæder i hverdagen så jeg har minimized tendensen og sammensat min peacehalskæde (Jewels Cph) med Julie Sandlau kæde fundet på et outlet, guldkæde fra Carré og min mors halskæde med guldkors.


TILFØJER BILLEDER HURTIGST MULIGT


*By the way... Da det der Baronessen kørte var jeg da den eneste der sad og lurede det bare for at få glimt af hendes misundelsesværdige garderobe?

Mine vinterstøvler

Hey mine støvler er da med i Alt for damernes accessoriestillæg i denne uge...

Kig under musketerstøvler, det er dem fra Sofie Schnoor. Jeg synes nu også de er i kategorien over-the-knee støvler men what... same same!

Min fine søs

Se lige... Så yndig var min søster på en augustdag! På gademode.dk! Ville ønske jeg kunne være lige så hip og småflippet som hun, men jeg fungere bare bedst med tøj i kategorien feminint og klassisk med et twist!
Vi er begge to vilde med Stine Goya men som sagt synes jeg ikke helt det dur til mig, men måske jeg bare skulle kaste mig ned i Pede & Stoffer og afprøve det...
Vender tilbage efter forsøget!

Hvorfor?

Sig mig en ting... Hvorfor er det er det lige København får en masse nye butikker såsom Gina Tricot, A.P.C, Clarks og alle de andre? Ja ja byen er større (godt argument i øvrigt) men Århus halter lidt bagud med highstreet-butikker. Vi fik en Topshop i Magasin men jeg synes sgu den flopper fælt gang på gang og jeg er ellers Topshopfan.


Der er vel ikke andet for at tage oftere til København og købe ind og det er jo ikk' så ring' enda'!

Lille tilføjelse...

Over-the-knee støvlerne fra Halston er dælme også fine... Måske lige lovligt lange, men med en kjole der går ned over bliver de meget classy og knap så meget Pretty Woman.

Se også http://www.eurowoman.dk/mode/maanedens-tendens/manedens-tendens-knaelange-stoevler/

Motto: Man køber ikke sko fordi man har brug for dem

Dette citat læste jeg i denne uges Alt for damerne og jeg tror jeg deler den opfattelse. at jeg så måske ikke altid efterlever det, altså jeg er jo langtfra milliardær og jeg har også lidt svært ved at retfærdiggøre at bruge hele månedslønnen på sko når jeg i virkeligheden har sko nok til en halv afrikansk landsby. Men... Man kan jo altså nemt blive fristet!
Mine yndlingsskosteder er:
Hørlyck (Århus) fordi det er som at blive lukket ind i en slikbutik. De har alt! Flade, midi, høje og superhøje! Jeg elsker at gå derind og ose og røre ved de fine små kunstværker. Mine bedste indkøb derfra er mine spidse og efterhånden meget slidte slangeskindsballerinaer i sort fra Marc by MJ, klassiske sortesatin stiletter fra Pedro Garcia købt på udsalg, og også fra Pedro Garcia den populære peep-toestilet "dior" (I ved den der med similisten ved snuden) i mørkegrå-blå.
Dee (Århus- lige overfor Hørlyck) De forhandler/forhandlede sko fra Cecilie Toklum og Jimmy Choo. Grunden til at jeg skriver forhandlede er fordi de, sidst jeg var der, havde 25% på sko derinde fordi butikken skulle overtages af en anden ejer. Har ikke været der et stykke tid så ved ikke hvordan det er gået siden... I hvert fald er det ærgerligt hvis de satser på noget andet for nu havde vi endelig fået de mærker til Århus!
Net-A-Porter Netbutikken over dem alle! Kan bruge timer på at sidde og savle over lækre sko fra Louboutin, Choo, Marni, MJ, McQueen, Rupert Sanderson, McCartney, ja jeg kunne blive ved.
Her er hvad jeg har savlet og sukket over den seneste tid:
1: Rupert Sanderson - En anderledes cool skolet.
2: Guiseppe Zanotti - Super cool hæle og så har jeg et eller andet med ruskindssko lige i tiden.
3: Miu Miu - Fed og tidløs hverdagsstøvle (Hvis man havde et større budget).
4: Brian Atwood - Igen, det er det der ruskind og så synes jeg farven er vidunderlig.
5: Jimmy Choo - Rå og fin lakstilet som går til ALT, god detalje med guldnitterne.
6: Oscar de la Renta - Lilla er helt sikkert en farve jeg skal have arbejdet ind i garderoben dette efterår og de her er tilpas meget Carrie!
7: Christian Louboutin - Klassisk stilet, som jeg tit står og mangler og så er de røde hæle jo bare trés chic!













Alle billeder er fra www.net-a-porter.com

Selected Femme

Var til grand opening hos Selected Femme for et par uger siden og mand hvor er jeg imponeret! Ganske vist er tøjet i en lidt anden prisklasse end Bestsellers andre mærker men damn! Hvor var der mange fine klassiske basic ting... Opdagede pludselig at jeg stod med 10 bøjler over armen så skyndte mig til prøverummet! Prøvede blandt andet den hypede "nitte"vest (699,-) som var rigtig fed, men bare ikke helt det jeg ledte efter, en pudderfarvet skjorte (499,-), lang marineblå strikcardigan (799,-). Endte med at købe en grå silke/angora strik trøje/kjole og et par sorte herrebukser som er smalle forneden og løse foroven. (se billede)



Og disse to items kommer jeg til at leve i vinteren over... Vil bruge strikken sammen med enten sorte strømpebukser eller mine supersmalle sorte Replayjeans samt mine nye alleryndlings over-knee flade støvler fra Sofie Schnoor. Bukserne er cool som vist her med grå tee og pyntet vest, som den jeg har købt fra Zara men vil også være cool med eksempelvis en hvid skjorte, sort stram vandfaldsbluse (har fundet en i H&M) og en wardrobesurprise: en gammel cremefarvet blondeskjorte fra min gamle arbejdsplads Wiiben. Er kommet frem til at jeg synes kombinationen løst forneden og stramt foroven er finest, sådan fungerer proportionerne i hvert fald bedst for mig!

Har i tjekket deres ting ud og er i lige så begejstrede som mig?

onsdag den 10. september 2008

Endnu et...

Jeg skal da ellers lige love for at jeg for postet nogle indlæg... Jeg har heller ikke andet for idag. Har nemlig fri fra arbejde og kæresten arbejder sent! Og så skal der selvfølgelig være noget for i andre bloggere...


Jeg skal nok lige få lagt nogen billeder ind af mig selv og min garderobe, sammen og hver for sig. Skal bare lige have lagt nogen billeder fra mit kamera over på computeren og det skal jeg have lidt hjælp til - er ikke så fandens teknisk, men hva... Det lærer jeg nok!
Altså, mens jeg surfede rundt på style.com faldt jeg over disse frontrowbilleder af Net-A-Porters ejer Natalie Massenet. Synes hun kører god og afslappet stil. Lækker enkelhed på første billede med en lang hvid kjoleting (er lidt svært at se da hun sidder ned), lækre stænger, sort taljebælte og sort cardi og prikken over i'et: den giantsize halskæde!
Sæt nummer to er måske lidt for voksent til min smag - tror det er skjorten der gør det. Men med en hvid rundhalset tee tror jeg det ville fungere i hvert fald efter min mening! Hvad siger du? Hot or not?












Überhippe Halston

Jeg var en af dem der havde skrevet datoen ned da N-A-P gav et preview på Halstons første kollektion (dvs A/W 2008). Bag mærkets store comeback er allestedsnærværende Tamara Mellon (står bag Jimmy Choo) og kendisstylisten Rachel Zoe og Harvey Weinstein. Meget 70'er inspireret tøj men med et nutidigt meget enkelt twist som får en til at ønske sig det hele!
Det er dog alt alt for dyrt til mig men man har jo lov at drømme...








Synes simpelthen at billede et og to er fantastiske eksempler på hvad man som kvinde har lyst til at hoppe i her til efteråret også selvom det danske klima måske ikke ligefrem indbyder til bare arme i kjolen. Den grålilla/greige/taupe farve er vidunderlig og selve snittet er virkelig brugbart med og uden diverse bælter... Og hvis jeg skulle giftes dette efterår (eller bare inden for nærmeste fremtid) skulle den hvide gudindekjole indkøbes med det wuns!! Need I say more...

Til gengæld er jeg lidt skuffet over deres kollektion til foråret. Tjek evt. www.style.com/ Men de har også haft lidt vanskeligheder med the creative director eller den designeren bag Marco Zanini og som jeg har forstået det er han ikke længere en del af teamet... Sikke en skam! Nu sagde jeg jo at jeg var skuffet men har alligevel fundet denne buksedragt i en super fin farve. Måske er det bare en jeg gerne vil have nu og ikke næste sommer men synes ikke i skulle snydes!;) Synes desuden også at guldhalskæden er rigtig fin...






Synes i det er lidt for damet eller ville i hoppe i det hvis i var gift med en eller anden rig oliesheik?

Dilemma - what to do?



Har fundet disse to skønne Heartmade toppe på Trendsales og for mig er det en måde at få sæsonens trend numoero uno, blonder, ind i skabet på!
Er bare lidt i tvivl om hvilken en det skal være... Den hvide er en str 36 og passer mig og den sorte er en 40'er, men ville elske at bruge den over en grå H&M t-shirt og en herreagtig blazer. Omvendt synes jeg bare den hvide er finest i blonden... Hvad synes i?
Psst... Har i hørt at ELLE udkommer på dansk den 22 september? Jeg venter i spænding...
Malene Malling nævnte det i sin leder i denne måndes Cover!
Se mere her: http://www.look4fashion.dk/international/news/news.php?id=3594

Håber det kan leve op til forventningerne - jeg skal i hvert fald nok stå i køen når det udkommer!

Min jomfrurejse ud i bloggerland

Ja, så skete det!
Inspireret af diverse dygtige modebloggere, fik jeg lyst til at prøve kræfter med cyberspace...
Jeg hører nemlig også under den kategori af fashionistas som sluger et hvert modeblad råt og samtidig får en smule dårlig samvittighed når jeg tænker på hvad disse blade koster mig månedligt - pengene kunne jo gå til opdateringer af min garderobe! (Selvom min bankrådgiver nok vil mene at jeg spenderer nok i forvejen...) Men a girls gotta do what a girl´s gotta do og intet er bedre end at ligge på sofaen under tæppet med et glas kold økojuice med en kæmpe stak bladeog lave lister over sæsonens musthaves!

Kærligst Dolly aka Marie