tirsdag den 23. september 2008

From the bottom of my heart

En indrømmelse... Jeg har et svagt punkt for Julie Fagerholt og hendes design for Heartmade! Synes det er lækker lækker lækker kvalitet, skønne farver, feminine snit og ja- EVERYTHING! De sidste par sæsoner er det blevet lidt mere råt i kanterne men det synes jeg pynter... Mange danske designere har jo kultdyrket bohemelooket i evigheder og det er tiltrængt med nye tiltag!!
Selv hvis min pengepung var bugnende tyk er jeg dog ikke sikker på at jeg ville hoppe i et helt look fra Heartmade, selvom dets lookbook nu er stylet ret fint- tjek selv wwww.heartmade.dk

Har selv investeret i en hvid skjorte med læg og guldknapper fra i sommers og også denne skønne Kyliefrakke fra sidste efterår og den er udvalgt som vinterjakke endnu en sæson:



En anden Heartmadefan er vores helt egen kronprinsesse Mary (mere om min obsession med hende en anden gang!) Og når man ser hende i dette skønne skrud til sommerbryllup hos Marc Høm og Marie-Louise Flamand får man jo lyst til at ringe og bestille tid til et møde om min helt egen personlige drømmeaftenkjole. Suk....




Ved godt at der i kølvandet på den lille royale families visit i Australien var stor diskussion om hvorvidt den lille prinsesse Isabella skulle gå klædt i pels eller ej...




Jeg synes nu hun er rigtig fin i vesten og selvom jeg godt kan se at det er mange penge at skyde i børnetøj så er det jo altså en tendens mange forældre må kunne nikke genkendende til... Intet er for godt til den lille pusling!
Ikke dermed sagt at jeg går ind for det- jeg må indrømme at jeg synes det er lidt hul i hovedet, men omvendt så repræsentere de jo også Danmark eller gør de? De er jo for dulenda så små endnu... Pelsvest, Louis Vuitton og Bottega Venetasko i børnestørrelse- hvad synes i? Hører det til kongehuset eller vil vi gerne se dem i Triggerstøvler og flyverdragt fra Bilka?
Som i kan læse kan jeg ikke helt nå frem til min egen mening!;D

2 kommentarer:

Modedullen sagde ...

Som mor er jeg jo nødt til at kommentere den der med børnetøjet... For ja, vi vil allesammen, at vores børn får det bedste osv., men jeg synes bare, at det er grotesk med al det mærkevareræs - og at det starter, så snart baby popper ud! Nu er Illums baby-cafe lukket, men da jeg var på barsel, myldrede det med mødre og babyer i moderigtigt retro-design; ve den mor, der vovede at paradere afkommet der i gement H&M-tøj! Jeg har endda en veninde, der indrømmer, at det er utroligt vigtigt for hende, at ungen har det rigtige på - for hendes egen skyld, ikke for barnets. Men hvilke værdier giver det ikke videre til vores unger?

Ja, min datter har en smule af det lækre, trendy retro-tøj. MEN hun har arvet en stor garderobe af no-name tøj, og jeg køber det også gerne selv til hende. For hun skal ikke være en lille snob.

.... og hvis Mary endelig skulle repræsentere Danmark mht. børnetøj, kunne hun dog så ikke vælge at gøre det med noget af alt det fede DANSKE børnetøj, der findes? Der er virkelig meget af det....

mvh
Mette / Modedullen

Dolly sagde ...

Hej Mette

Du åbnede sgu lige mine øjne og tak for det!!
Jeg er faktisk enig med dig... Forbrugsfesten er sgu gået lidt for meget amok! Jeg har arbejdet i en SFO hvor 3. klasses pigernes status afhang af hvor mange plastikdyr de havde fra My Littlest Petshop- en af dem var oppe på 110 and still counting!
Men hvorfor er det så så vigtigt, især for forældrene? Altså jeg hoppede da glad og lykkelig rundt i min fætters aflagte regntøj og min mors hjemmestrik og helt ærligt... Jeg var da pænt ligeglade!! Jeg priser mig lykkelig for at alt det mærkehysteri ikke er blevet kastet i hovedet af mig som spæd og at jeg har fået lov til at være BARN og ikke et barn forklædt som voksen... For hvis det starter i vuggestuen hvordan ser ungerne så ud i 7'ende?
Er glad for at der stadig findes mødre som min egen derude som giver deres unger frihed og kernesunde værdier og ikke Pradatøj...

Dermed ikke sagt at man ikke kan give barnet lidt kultur gennem mange af de danske børnetøjsmærker!;D

- Marie