fredag den 19. september 2008

Gæt hvad jeg har i min makeuppung



Når jeg kigger i min samling af makeup, og en samling er det, kan man godt tænke "What the f...?" Lidt for mange penge brugt på at prøve et eller andet nyt vidunder af, så derfor er jeg bare endnu mere lykkelig når jeg finder en keeper blandt de mange produkter i de mange mærkers stande i Magasin, Matas eller Salling!

Her er et udvalg af mine skønhedsbasser fra min lækre flødefarvede Chloé makeuppung:

Som mange andre er jeg også dedikeret Mac fan. Blandt mine must's er deres Cream Colour Base i farven Shell - super fin til lige at lave et prik i øjenkrogen med spidsen af lillefingeren, på de dage hvor man som resultat af for lidt søvn, godt kan trænge til lidt ekstra liv. Også fin at bruge som highlighter i øvrigt! Desuden har jeg fra Mac deres Zoom Lash mascara og er egentlig tilfreds med den, men den mangler bare et eller andet... Synes dét at finde den perfekte mascara er en sand jungle, et sandt mareridt... Har prøvet så ufatteligt mange og enten klatter de, drysser, smatter ud... YOU NAME IT! Tager imod alle mascararåd derude fra... Hvilke fungere for jer og hvorfor? Hvilke krav stiller i?

En anden yndling er YSL Touche Eclat - you know why... Et lidt billigere alternativ jeg kan give min anbefaling er Max factors Mastertouch under-eye concealer! Min solpudder køber jeg fra Guerlain (Terracotta Light Blondes 01); markedets bedste hvis i spørger mig.

Jeg sværger til økologiske produkter, men synes det er en smule svært at finde makeup som kan erstatte "konventionel" makeup men kan dog anbefale Jane Iredale og The Organic Pharmacys serie Organic Glam. Sidstnævnte har lavet en en foundation (Luminous Antioxidant Foundation) som bare smelter i med huden. Jeg er ellers ikke vild med foundation, hælder mest til mineralpudder, men denne her er bare så let i konsistensen at man ikke lægger mærke til at man har den på! Fra Jane Iredale har jeg min elskede Cream Blush i farven Chemistry - giver skønne skønne kinder som havde man lige været en rask tur i skoven eller ved Vesterhavet!

Hvad gemmer din makeuppung på, beståede såvel som dumpede produkter??

6 kommentarer:

AstridP sagde ...

Touche Éclat er yndlings! Kan ikke leve uden den, den redder bare en gang på gang.
Mine yndlingsprodukter kan ses her; dog ikke så meget make-up, bare mere det jeg bruger til dagligt :)
http://haarnaalen.blogspot.com/2008/08/de-vigtigste-elementer.html

Kh Astrid(:

Dolly sagde ...

Hej Astrid

Uuh... Din makeuppung er også fyldt med "jænne guer sawer" (Undskyld jeg er vokset op på en gård laaangt ude på landet, så mit morsingbomål sidder ved selvom jeg er flyttet til Århus)!
Jeg har faktisk også brugt både mascaraen fra YSL og den dejlige Diorshow, men jeg synes bare de begge begynder at drysse lidt efter en månedstid... Har du også oplevet det? Synes ellers jeg "passer på dem" - altså ikke låner ud eller åbner dem og pumper luft ned, ved ikke hvad det er?? Måske bare mine øjne?;D

- Marie

AstridP sagde ...

Haha, bare rolig - bor selv laaaangt ude på landet, langt væk fra alt beboeligt, så forstod det godt d:

Diorshowen har jeg også kun kedelige erfaringer med efter noget tid, men har lige igen fået Faux Cills fra YSL, er rigtig glad for den :) Men hvor lang tid har du dem ? Mine bliver som regel smidt ud efter to-tre mdr, og låner dem heller ikke ud. Men er begyndt at bruge lashprimer fra Estée Lauder under mascaraen - og nu drysser de ikke :D (enten det at det faktisk virker, eller også er jeg pænt naiv ;))

Kh Astrid - har tilføjet dig på linklisten d:

Dolly sagde ...

Uh dejligt med endnu en bondepige!
Jeg har heller ikke mine mascaraer længere højst tre måneder, så jeg forstår det heller ikke rigtigt... Hmm, måske YSL mascara + primer skulle være næste beautykøb?
Tak for råd og plads på linklisten!;D

AstridP sagde ...

Lashprimeren er ihvertfald ret god (;
Men nu håber jeg så inderligt, at det ikke bare er ønsketænkning, andet ville være SÅ pinligt :D

Ja, landet skal man ikke kimse af ;) Synes langt de fleste modebloggere kommer fra KBH, skræmmende jungle..

Dolly sagde ...

Så er det godt at vi er nogen der tipper statistikken til den anden side!;D
Længe levet landet!!